Oplysningspligt
Indledning
1.1) I henhold til de advokatetiske reglers kapitel 6, artikel 21, skal advokater af egen drift oplyse klienten om en række forhold vedrørende advokaten og den virksomhed, hvorfra advokaten udøver sin virksomhed. Oplysningerne, hvoraf en del kan genfindes i BESTBID.DK’s forretningsbetingelser fremgår af punkt 2 nedenfor.
1.2) De advokatetiske regler kan læses i deres helhed på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.
Almene oplysningspligter
2.1) BESTBID.DK’s virksomhedsnavn er BESTBID.DK Advokatanpartsselskab (herefter “BESTBID.DK”). Virksomheden er et anpartsselskab og har CVR nr. 44831457. BESTBID.DK’s virksomhedsadresse er Kastanievej 2, 2791 Dragør.
2.2) BESTBID.DK indehaves som eneejer af advokat Holger Koertz Haarløv, Kastanievej 2, 2791 Dragør, telefon (+45) 24661754, e-mail adresse hkh@bestbid.dk.
2.3) Advokat Holger Koertz Haarløv er beskikket af Civilstyrelsen og en del af Advokatsamfundet.
2.4) BESTBID.DK er ansvarsforsikret og dækket af en garantiordning hos HDI Global Specialty SE, Denmark, Langebrogade 3F, 1411 København K, efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler for advokaters pligtmæssige ansvarsforsikringsdækning. Ansvarsforsikringen og garantiordningen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
2.5) BESTBID.DK anvender aftaleklausuler om lovvalg og værneting. Disse fremgår af BESTBID.DK’s forretningsbetingelser, der findes på virksomhedens hjemmeside www.bestbid.dk.
Version 1.0 - Juni 2024